torsdag den 20. august 2015

Invitation til cirkus fødselsdag

 
 
I weekenden har vi lavet invitationer til Kajas fødselsdag for storbørnsgruppen i børnehaven.
De er 15 drenge og 4 piger, så prinsessefødselsdag var ikke det oplagte valg.
 
Pludselig sagde Kaja.. jeg vil holde cirkus-fødselsdag.. (hun er vel til tema-fest, lige som mig)
 
Så vi har lavet cirkustelte som invitationer.
 
 
 Arbejdsopgaverne blev fordelt. Jeg lavede de sidste invitationer færdige og Kaja skrev navne på kuverterne.
 
Hun skrev alle 18 kuverter og var meget stolt og koncentreret under hele processen.
Nu skal vi bare blive enige om forløbet af dagen.
Først mente Kaja at vi skulle lave en hel cirkus forestilling.. Far kunne være tryllekunstner, onkel/Gudfar kunne være jonglør, mor kunne være linedanser og Kaja skulle svinge sig i trapezerne.. for dem kunne far da lige sætte op i træerne..
 
Men nu er vi ved at opnå enighed om at det bliver cirkuslege mv.
 
 


1 kommentar:

  1. Sikke nogen flotte invitationer. Det er da helt vildt!!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...